
Må jeg få kunstige negle når jeg er under 18 år?
''Må jeg få kunstige negle når jeg er under 18 år'' bliver vi ofte spurgt om. Svaret er desværre nej.
Grunden til dette er, at unge negle er ikke “færdigudviklet” før de er omkring 21 år.
Før kunstige negle bliver opbygget skal man igennem en lang proces som kaldes “prep” for at produkter som gele og akryl kan hæfte sig på den naturlige negl. Hvis man laver en skade på en ung naturlig negl risikerer man, at den bliver der for evigt.
Anden vigtig grund til dette er også at man som ung er i større risiko for at udvikle allergi. Det er kemi vi arbejder med og det er vores opgave som negleteknikere at sørge for ikke at udsætte vores kunder for dette. Tredje grund er at unge negle producere mere sved og fedt igennem og omkring den naturlige negl. Hvilket kan føre til, at de kunstige negle simpelthen vil falde af én efter én.
Alt dette er skrevet med over 12 års erfaring og med et sundt syn på den naturlige negl. Så kære forældre, oplys dine børn.
Desværre informerer ikke alle negleteknikere om denne viden.